Ministry of Children and Social Affairs of Denmark

06/28/2024 | Press release | Distributed by Public on 06/28/2024 03:15

Ændring af lov om voksenansvar

Ændring af lov om voksenansvar

28-06-2024

Lov om voksenansvar ændres som følge af lovforslag vedtaget 4. juni 2024. Lovændringen træder i kraft 1. juli 2024.

Lov om voksenansvar ændres som følge af lovforslag L188 om lov om ændring af lov om social service, lov om voksenansvar for anbragte børn og unge, lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og lov om opkrævning af underholdsbidrag (Ændringer af reglerne om magtanvendelse og andre indgreb i selvbestemmelsesretten, om forældelse af underholdsbidrag m.v.).

Ændringsloven indeholder en række elementer, som skal varetage hensynet til borgeren selv og hensynet til andre med henblik på at sikre, at personalet på bl.a. botilbud har de rette rammer til at drage omsorg for borgere, der ikke kan tage vare på sig selv eller overskue konsekvenserne af deres egne handlinger.

De enkelte indholdsmæssige ændringer til loven samt væsentlige opmærksomhedspunkter gennemgås nedenfor.

Ændringsloven i sin helhed kan tilgås via linket i boksen her på siden.