Møns Bank A/S

06/21/2022 | Press release | Distributed by Public on 06/21/2022 01:37

Flere danskere får afvist Visa-betalinger

Tag altid mindst to kort med på ferien...

Flere og flere danskere rammer beløbsgrænsen på deres Visa/Dankort. Det sker typisk, fordi man bruger mobilen til at betale med, når man handler ind.

På Visa/Dankort er der en beløbsgrænse på 25.000 kroner pr. løbende 30 dage - og den har ikke noget at gøre med, hvor mange penge, man har på kontoen, men er en generel begrænsning på Visa-delen. Det er der mange danskere, der ikke tænker over, men det behøver de heller ikke, hvis de har flere kort.

Udfordringen opstår først, hvis man har et Visa/Dankort som sit eneste kort. Så kan man risikere, at man ikke kan betale - og det kan være en rigtig ubehagelig situation.


Disse betalinger tæller med i beløbsgrænsen

Beløbsgrænsen har altid været på Visa/Dankortet, men langt flere danskere rammer den nu, fordi flere danske butikker vælger kun at modtage Visa-betalinger. Derudover trækker nye betalingsmuligheder som Apple Pay, Google Pay og Garmin Pay på Visa-delen af kortet.

Alle disse Visa-betalinger - både i butikker og online - tæller med i de 25.000 kroner pr. løbende 30 dage.

Udfordringen med beløbsgrænsen kan blive særlig stor i feriesæsonen, hvor der evt. bliver brug for ekstra store beløb til booking af fly, hotel og bil - hvor flere betalinger kan ske på udenlandske hjemmesider. Så står man måske på ferien uden mulighed for at betale, hvis man ikke har flere kort med.


MasterCard Guld er løsningen for de fleste

Med et MasterCard Guld fra Møns Bank har du en lang række fordele:

Et MasterCard Guld giver frihed på rejsen. Kortet er et af verdens mest effektive betalingsmidler og indeholder en månedlig forbrugsmulighed på op til 250.000 kr. og mange gode forsikringer.

Hvis du skal til udlandet, er det altid en god idé at medbringe to forskellige kort, og et MasterCard Guld fra Møns Bank er det ideelle supplement, hvis du allerede har et VisaDankort.


Bestil dit kort direkte i Netbank. Det er både hurtigere, nemmere og billigere!

Sådan gør du:

  1. Vælg Konti og Kort i menuen til venstre og derefter Kort.
  2. Bestil MasterCard i menuen til højre.
  3. Tryk på Bestil nederst i ruden for MasterCard Debet Guld (eller anden korttype).

Du vælger selv, hvilken konto du vil bruge, og om du vil have samme kode som til et andet kort.

Kortet fremsendes inden for 7-14 dage, så bestil i god tid.