Danish Agency for Digitisation

06/21/2024 | Press release | Distributed by Public on 06/21/2024 01:30

Nyt Cybersikkerhedsråd får bredere mandat til at styrke Danmarks digitale sikkerhed

Nyt Cybersikkerhedsråd får bredere mandat til at styrke Danmarks digitale sikkerhed

21-06-2024

Et nyt Cybersikkerhedsråd er netop blevet udpeget for perioden 2024-2027. Det nye Cybersikkerhedsråd har fået et nyt kom-missorium med et bredere mandat der skal bidrage til at højne den digitale sikkerhed på tværs af samfundet.

Cybersikkerhedsrådet, som første gang blev etableret i 2019, har til formål at rådgive regeringen om, hvordan den digitale sikkerhed i Danmark styrkes, og bidrage til videndeling mellem myndigheder, erhvervsliv og forskningsverden.

Rådet sidder for en fast periode, og i forbindelse med udpegelsen af det nye Cybersikkerhedsråd er der foretaget en række tiltag for at styrke rådets arbejde. Blandt andet ændres ledelsesstrukturen, så der fremadrettet vil være én forperson mod tidligere, hvor formandskabet var delt mellem Digitaliseringsstyrelsen, Center for Cybersikkerhed og en repræsentant for rådets private organisationer. Derudover bliver medlemsperioden forlænget til en treårig periode.

Cybersikkerhedsrådet vil have til opgave at bidrage til arbejdet med den nationale cyber- og informationssikkerhedsstrategi og at styrke udviklingen af danskernes cyberkompetencer. Som en del af rådets nye arbejdsopgaver vil der være fokus på at højne den digitale sikkerhed i erhvervslivet med særligt fokus på små og mellemstore virksomheder. Samtidig skabes der også en tættere relation mellem Cybersikkerhedsrådet og Cybersikkerhedspagten, som er et offentligtprivat samarbejde, der skal sikre, at danske små og mellemstore virksomheder bliver de mest cybersikre i Europa. Her får Cybersikkerhedsrådet en rådgivende rolle og kan foreslå projekter, som kan udføres i regi af pagten.

Rådet vil fortsat blive sekretariatsbetjent af Digitaliseringsstyrelsen og Cen-ter for Cybersikkerhed.

Medlemmer af Cybersikkerhedsrådet 2024-2027

  • Forperson: Jacob Herbst, Chief Technical Officer, Dubex
  • Christel Teglers, partner, Kromann Reumert
  • Claus Westergaard Kraft, Senior Vice President, Head of Solutions, TDC Erhverv
  • Finn Vagner, adm. Direktør, Danish Cloud Community
  • Frederik Lilløre Jæger, CISO, Ørsted
  • Gert Læssøe Mikkelsen, Head of Security Lab, Alexandra Instituttet
  • Henning Mortensen, formand for Rådet for Digital Sikkerhed
  • Henrik Grubak, it-afdelingsleder i Cyberdivisionen og næstformand i HK Forsvarets Landsklub
  • Ingrid Colding Jørgensen, Deputy CISO, Novo Nordisk
  • Jacob-Steen Madsen, Chef, DKCert
  • Jens Myrup Pedersen, Professor i cybersikkerhed, Aalborg Universi-tet
  • Karsten Brinkmann, CISO og SVP, TDC NET
  • Klaus Larsen, It-direktør, Region Nordjylland
  • Kristina Skovdal, direktør i Koncern It, Københavns Kommune
  • Lotte Pape Topholt, Head of IT, Eurowind Energy
  • Per Jensen, næstformand, Forbrugerrådet Tænk
  • Pia Strehmel, Chef for sikkerhedsrisiko, Nordea
  • Sarah Aalborg, Chief Information Security Officer, Tivoli
  • Shayma Yassen, Manager, Cyber Risk & Resilience Team, Deloitte