Ministry of Foreign Affairs of Denmark

11/11/2024 | Press release | Distributed by Public on 11/11/2024 06:12

Dansk eksport i september 2024

I løbende priser faldt den samlede eksport af varer og tjenester 2,1 pct. i september i forhold til august 2024 i henhold til den seneste sæsonkorrigerede opgørelse fra Danmarks Statistik. Vareeksporten faldt 5,9 pct. mens tjenesteeksporten steg 3,1 pct. Faldet i vareeksporten skyldes et fald på 8,1 pct. i eksport af varer der krydser grænsen. Faldet i vareeksporten var drevet af varer såsom maskiner, kemikalier og kemiske produkter samt råstoffer. Årsstigningstakten, dvs. de seneste 12 måneder i forhold til 12 måneder forud, for hele eksporten steg 4,1 pct., hvor stigningstakten sidste måned var opgjort til 1,7 pct., jf. tabel 1.

Tabel 1. Dansk eksport, mia.kr. og vækst i forhold til samme forudgående periode. Sæsonkorrigeret. Årets priser.

2024M09

Mia.kr.

Vækst i forhold til samme forudgående periode

Vækst

2024M09

1 mnd.

3 mndr.

6 mndr.

12 mndr.

År-t-dato *

Varer og tjenester

172,7

-2,1%

3,7%

5,8%

4,1%

6,3%

Varer

96,1

-5,9%

3,0%

3,4%

5,8%

6,1%

Varer der krydser grænsen

71,5

-8,1%

2,7%

3,7%

0,4%

2,2%

Varer der ikke krydser grænsen

24,5

1,0%

3,7%

2,6%

26,3%

20,4%

Tjenester

76,6

3,1%

4,6%

9,2%

2,0%

6,5%

* Faktiske, ikke sæsonkorrigerede tal.

Kilde: www.statistikbanken.dk/UHM

I de seneste tre måneder steg den samlede eksport 3,7 pct. i forhold til tre måneder forud. Væksten var trukket af tjenesteeksporten med 4,6 pct., mens vareeksporten voksede med 3 pct. Set på 12 måneders basis trækkes eksporten mest af vareeksporten, men kun den del, som ikke krydser grænsen, som blev øget med 26,3 pct., mens den del af vareeksporten som krydser grænsen kun steg svagt med 0,4 pct. på årsbasis.

Tabel 2. Ændring i ikke-sæsonkorrigeret dansk eksport i de første 9 måneder af 2024 i forhold til samme periode i 2023.

I alt

EU-27

Ikke-EU

USA

Tyskland

Sverige

UK

Kina

Norge

NL

Frankrig

Mia.kr.

88,5

-5,0

93,5

43,7

-2,3

-1,0

-0,9

7,2

0,6

1,2

2,2

Pct.

6,3%

-0,8%

12,1%

21,0%

-1,3%

-0,9%

-1,1%

12,1%

0,9%

1,8%

5,2%

I de første 9 måneder af 2024 var den samlede vækst i eksporten 88,5 mia. kr. Hovedparten af væksten skyldtes USA med en vækst på 43,7 mia.kr. og Kina med en vækst på 7,2 mia. kr., mens eksporten til EU27 faldt tilbage med 5 mia.kr., jf. tabel 2

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til specialkonsulent Hans H. G. Magnussen, [email protected].