Dan Jørgensen er i dag blevet indstillet til at blive EU's kommende energi- og boligkommissær af formanden for EU-Kommissionen, Ursula von der Leyen.

Som energikommissær vil Dan Jørgensen få en kerneportefølje i Kommissionen med direkte indflydelse på Europas grønne omstilling og borgernes velfærd samt styrkelsen af EU's sikkerhed og konkurrenceevne.

Boligpolitikken er et nyt fokusområde, som har betydelige overlap med energipolitikken, da langt flere europæere i fremtiden skal have adgang til grøn energi til lavere priser.

Dan Jørgensen udtaler om energiporteføljen:

"Energi er den portefølje, jeg allerhelst ville have, så jeg er meget glad i dag. Energipolitik kommer i den kommende tid til at stå helt centralt i EU. Det handler om klima, sikkerhed, konkurrenceevne, jobs og meget mere.

Klimakrisen kan kun løses, hvis vi omstiller vores energisektorer væk fra det fossile over til grøn energi. I Danmark er vi gået forrest, og jeg håber og tror at nogle af de erfaringer, vi har gjort, kan bruges i resten af EU.

Energi handler også om sikkerhed. Det stod smerteligt klart, da Putin gik ind i Ukraine. I fremtiden skal EU selv kunne producere sin energi. Vi skal ikke være afhængige af import fra lande, der er styret af despoter.

EU's virksomheder er presset på deres konkurrenceevne. Almindelige mennesker kæmper med at betale alt for høje energiregninger. Begge dele skal der gøres noget ved. Energien skal være billigere. Det bliver en kerneopgave for den kommende Kommission at sikre."

Om boligporteføljen siger Dan Jørgensen:

"Det nye fokus på boliger fra EU-Kommissionen afspejler, at EU løbende skal være med til at gøre en positiv forskel i menneskers hverdag, der hvor de oplever problemer.

Der er en sammenhæng mellem energiporteføljen og boligområdet. En af de vigtigste faktorer i prisen på at bo og bæredygtigheden af en bolig er netop energiforsyningen. Flere boliger skal i fremtiden have adgang til billig og grøn energi."

Inden den nye EU-Kommission kan tiltræde skal den samlet godkendes af Europa-Parlamentet. Dette sker efter en proces, hvor de forskellige kommissærer skal til høring i det for deres portefølje relevante udvalg i Europa-Parlamentet. Dan Jørgensen skal til høring i Udvalget for Industri, Forskning og Energi. Høringsdatoen er endnu ikke fastlagt.

"Jeg ser frem til den kommende høring i Europa-Parlamentet. Jeg har jo selv været medlem af Parlamentet, så jeg ved, at det er en seriøs proces med fokus på faglighed og visioner. Og jeg ved, at der bliver stillet høje krav til de kommende kommissærers viden og evne til at besvare Parlamentets spørgsmål. Det kan jeg godt lide og har stor respekt for."

For yderligere kontakt: Fabrice Jacobsen //+32 492 298 726 // [email protected].

Baggrund

Den fælles europæiske energipolitik

• EU's energipolitik er central for Europas og EU-landenes forsyningssikkerhed, sikkerhed, konkurrenceevne og grønne omstilling. Ruslands invasion af Ukraine har øget fokus på dette. Energipolitikken er også central i forhold til EU's relationer til nabolande, resten af verden samt EU's udvidelse.

• Stats- og regeringscheferne besluttede i 2022 at udfase russisk gas hurtigst muligt. EU's afhængighed af russisk gas er faldet fra 45 procent i 2021 til 15 procent i 2023. EU har som led heri haft fokus på at styrke udbygningen af blandt andet vedvarende energi for at blive mere uafhængig af energiimport. EU og EU-landene skal producere deres egen energi selv frem for at importere den fra tredjelande.

• Europa skal skabe langt flere gode jobs som del af "Clean Industrial Deal". Den europæiske energisektor vedbliver desuden med at spille en stor rolle i forhold til at reducere EU's CO2-udledninger. Cirka 75 procent af EU's udledninger kommer stadig fra energisektoren og -forbruget. Energiomstilling er derfor afgørende for, at EU kan nå målet om at reducere udledningerne med mindst 55 procent i 2030 og et kommende 2040-mål, der ifølge EU-Kommissionen skal være på 90 procent-reduktion.

Boligpolitikken

• Ønsket om, at EU skal styrke sin indsats på boligområdet, har sit udspring i den boligkrise, som har ramt millioner af familier og unge i en række europæiske lande.
• Boligpolitikken skal bidrage til at skabe overkommelige, bæredygtige og energieffektive boliger ved at skabe en fælles europæisk platform for offentlig-private investeringer i boliger i et samarbejde med den Europæiske Investeringsbank, EIB og en ny europæisk plan for billige og bæredygtige boliger.

Energidagsordenen for den nye EU-Kommission

Formanden for EU-Kommissionen Ursula von der Leyen har fremlagt en række visioner for den kommende Kommission vedrørende energipolitik:

• at lancere en "grøn industripagt" til gavn for europæisk konkurrenceevne og kvalitetsjobs indenfor Kommissionens første 100 dage;
• at styrke det indre marked for energi til gavn for borgere, forbrugere, og små- og mellemstore virksomheder i forhold til at nedbringe energipriserne, minimere administrative byrder, sikre hurtigere godkendelsesprocesser og bedre håndhævelse af EU-reglerne;
• at sikre energipolitikkens bidrag til den grønne omstilling, herunder at EU's klima- og energimål for 2030 opfyldes, udforme EU's energipolitik frem mod 2040 samt opnå en "ægte energiunion" ved at opskalere og prioritere investeringer og udbygning af EU's energiinfrastruktur og -teknologier, lagerkapacitet, transportinfrastruktur for CCS (carbon capture and storage) samt udbygning af brintnetværk;
• energis rolle i udvidelsesforhandlingerne og EU's indsats i Ukraine;
• globale klima- og energivisioner, som EU vil præsentere på COP30 i 2025, og hvor fokus blandt andet er på, at EU skal vedblive med at have en ledende rolle, også i forhold til den globale energipolitik.

Fakta

• I 2024 forventes EU at investere cirka 330 milliarder Euro i rene energiteknologier, mens USA forventes at investere mere end cirka 269 milliarder Euro og Kina cirka 611 milliarder Euro.
• Ifølge International Energy Agency (IEA) er der i Europa 7.5 millioner mennesker beskæftiget i energisektoren plus relaterede sektorer.
• Globale energiinvesteringer forventes at overstige 2,7 billioner Euro for første gang i 2024, hvoraf cirka 2/3-dele forventes at gå til rene energiteknologier og infrastruktur.
• Mens der er sket en stigning i udrulningen af vedvarende energi i 2022 og 2023, er der langt fra 263 GW solceller og 221 GW vind i EU i ultimo 2023 til EU's 2030-målsætninger på mindst 700 GW installeret solenergi og mindst 500 GW vind.

Organisation

• Indtil Dan Jørgensen og den nye EU-Kommission er godkendt af Europa-Parlamentet vil Dan Jørgensen - og de øvrige nye kommissærer - være ansat som "Special Advisor" i Kommissionen. Han vil blive understøttet i sine forberedelser af Tomas Anker Christensen (indtil i dag Danmarks klimaambassadør), der leder hans transitionsproces. Tomas Anker Christensen vil efter godkendelsen indgå i Dan Jørgensens kabinet.

Public link

Please use the above public link if you want to share this noodl on another website.