Tivoli A/S

08/17/2022 | Press release | Distributed by Public on 08/17/2022 01:31

Hundetræf med bjæf i Tivoli Én dag om året er det tilladt at tage sin firbenede ven med i Tivoli. Det er på Hundens Dag, som i år finder sted søndag den 21 august. Her er der[...]

17. august 2022

Hundetræf med bjæf i Tivoli

Én dag om året er det tilladt at tage sin firbenede ven med i Tivoli. Det er på Hundens Dag, som i år finder sted søndag den 21 august. Her er der både raceparade, agility-opvisning og mulighed for nuværende eller kommende hundeejere kan få gode råd i Dansk Kennel Klubs informationstelt. Årets tema er "125 år med hunde til glæde og gavn".

Der er tilmeldt over 100 forskellige hunderacer og arrangementet er gennem årene blevet et decideret tilløbsstykke for hundefans. Faktisk så stort at plus minus 1000 hunde gæster den gamle have på dagen. Gæsterne kan også se frem til sceneshow, demonstration af træning med en sød hundehvalp og imponerende dog-dancing opvisning.

Hundens Dag, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i forlystelseshaven går langt tilbage i Tivolis historie. Helt præcis hvornår traditionen tog sin begyndelse fortaber sig dog i tågerne, men den er i dag en uvurderlig dag af Tivolis sommersæson. Men man ved med sikkerhed, at Dansk Kennel Klub, der i år fejrer 125-års jubilæum arrangerede deres allerførste hundeudstilling netop i Tivoli i 1897.

Program for Hundens Dag

11.00-22.00: Hunde i snor er velkomne i Haven

11.00-16.30: Besøg Dansk Kennel Klubs informationstelt

11.00-16.00: Prøv agility-banen med egen hund ved Schæferhundeklubbens Kreds 2, Amager

14.00-14.15: Opstilling til raceparade foran Plænen - opstillingsplan vises på Plænens storskærme.

14.15-15.00: Raceparaden går gennem Tivoli - alle hunde kan deltage

15.00-16.00: Sceneshow på Plænen

16.00-16.30 Agility-opvisning på agilitybanen ved Schæferhundeklubbens Kreds 2, Amager

Dansk Kennel Klub fejrer i år 125-års jubilæum, som Danmarks største interesseorganisation for hunde, hundeejere og hundeinteresserede. I den anledning er årets tema 125 år med hunde til glæde og gavn. Gæsterne der kan medbringe deres egne hunde kan se fem til at se dog-dancing, hvalpetræning og masser af fantastiske og ikke mindst meget forskellige hunderacer på scenen.

Hundeparade

Udover den traditionelle hundeparade med flere hundrede deltagende hunde, så er der planlagt et hundeshow på Plænen. Her møder gæsterne et større udvalg af de mange forskellige hunde der har været populære gennem de sidste 125 år. Blandt andet jagthunde som irsk setter, gammel dansk hønsehund og nova scotia duck tolling retriever, krigshunde og politihunde som eksempelvis airedale terrier og schæferhund, samt små og store selskabshunde som bichon havanais og broholmer.

Dansk Kennel Klubs adfærdskonsulent, Lise Lotte Christensen, styrer slagets gang på scenen og siger:

"Danskerne er vilde med hunde. I dagens Danmark er der mere end 800.000 og dermed hund i hvert 4. hjem. Mange har dem primært som familiehunde, men da Dansk Kennel Klub blev stiftet i 1897, var det primært brugshunde som jagthunde, der var det drivende element. I dag er Dansk Kennel Klub paraplyorganisation for næsten 70 racespecialklubber - fra chihuahua på 2 kg til mastiffer på 100 kg - og hunde med mange forskellige jobfunktioner. Danskerne er nemlig vilde med hunde til både glæde og gavn."

Fakta om Hundens Dag

Hundens Dag i Tivoli, hvor gæsterne kan medbringe deres firbenede venner i forlystelseshaven, går langt tilbage i Havens historie. Man ved med sikkerhed, at Tivoli helt tilbage i 1897 arrangerede en hundeudstilling i samarbejde med Dansk Kennel Klub. Hundens Dag afholdes i samarbejde mellem Dansk Kennel Klub og Tivoli. Hundene kommer på dagen gratis i Tivoli, hvis de er ledsaget af en betalende gæst.

Læs mere på www.tivoli.dk.

Med venlig hilsen


Torben Plank
Head of Press, Communications & Press
Pressechef, Kommunikation & Presse

T +45 22237440
[email protected]

Vesterbrogade 3, 1630 København V
www.tivoli.dk