Nordea Bank Abp

04/05/2024 | Press release | Distributed by Public on 04/05/2024 00:51

Flere end hver tiende unge under uddannelse drømmer om egen virksomhed

Når mange unge drømmer om egen virksomhed, kan man håbe på, at barriererne for opstart er blevet mindre. Men sådan er det ikke nødvendigvis. For det er dyrt at starte en ny virksomhed. I opstartsperioden får stifteren ofte ingen løn, og udgifterne løber tit hurtigere op, end de fleste forventer. Derfor er det også positivt, at de studerende ser iværksætteriet som en opsparingsdrøm og dermed anderkender de økonomiske betingelser.

Men opsparing bør være mere end at indsamle penge. Det bør også være at indsamle viden og visdom. I begge tilfælde er der heldigvis hjælp at hente, og det er også Mikkels største anbefaling til kommende iværksættere.

"Det er de færreste, der starter deres rejse helt alene. Og helt generelt vil jeg anbefale, at man søger hjælp, ikke kun økonomisk, men også med indsigt fra en mentor eller en anden, der har inspireret én. Det er ikke altid nødvendigvis vildt kompliceret at starte sit eget, men det er oftest rigtig hårdt. Og derfor skal man tage imod al den hjælp, man kan få. Når det så er sagt, er man på et tidspunkt også bare nødt til at springe ud i det og se, hvor vinden bærer en hen," siger Mikkel Nielsen.