Tivoli A/S

08/14/2023 | Press release | Distributed by Public on 08/15/2023 04:05

Det bedste andet kvartal i Tivolis historie og omsætningsrekord i juli Selv om juli måned har været historisk regnfuldt, så har det gode vejr i foråret samt en række[...]

14. august 2023

Det bedste andet kvartal i Tivolis historie og omsætningsrekord i juli

Selv om juli måned har været historisk regnfuldt, så har det gode vejr i foråret samt en række festivaler, Tivolirevyen, gastronomiske nyheder og koncerter bidraget til, at mange gæster har trodset det ustadige vejr og har lagt vejen forbi Tivoli. Resultatet for første halvår er bedre end forventet og 2. kvartal er det bedste 2. kvartal i Tivolis historie. I juli satte Tivoli tilmed omsætningsrekord, så også juli måned ender som den bedste nogensinde. Forlystelseshaven, som fylder 180 år den 15. august, fastholder forventningen om en omsætning i niveauet 1.150 mio. kr. samt et resultat før skat i niveauet 70-90 mio. kroner for 2023.

Tivoli har fået en god start på 2023, hvor den forbrugsmæssige afmatning har været mindre end forventet. Sommerperioden har været præget af attraktive begivenheder, og alle Tivolis forretningsben herunder forlystelserne, kulturprogrammet, restauranterne, Nimb hotel er kommet flot fra start. Det har også haft betydning, at turister især fra USA og Tyskland er vendt tilbage, hvilket influerer positivt på halvårs-resultatet. Besøgstallet har i perioden været 1.257.000 gæster mod 1.199.000 i 2022.

Resultatet for første halvår er bedre end forventet ved årets start og 2. kvartal 2023 er det bedste 2. kvartal i Tivolis historie. På trods af en højere nettoomsætning i 1. halvår 2023 end i samme periode 2022 er Tivolis resultat før skat lavere. Det skyldes dels at Tivoli i 2022 modtog kompensation pga. nedlukning ifm. corona-pandemien samt, at Tivoli har foretaget yderligere investeringer i Tivolis forretning for at udvikle og ruste Tivoli til de kommende år, herunder bl.a. inden for IT og kulturprogrammer.

Tivolis direktør Susanne Mørch Koch siger:

"Sommersæsonen har været velbesøgt, og vi glæder os over, at Tivoli har haft mange både danske og internationale gæster på trods af, at juli var den mest regnfulde måned nogensinde målt i Danmark. Det svenske og norske marked har været vigende, men er kompenseret ved fremgang i gæster fra andre lande. Nimb Hotel præsterer også sin bedste sommer nogensinde. Vi præsenterer et regnskab for første halvår af 2023, som viser et resultat, der er højere end oprindeligt forventet og hvor resultatet i 2. kvartal har været det bedste 2. kvartal nogensinde i Tivolis historie. Tivoli satte tilmed omsætningsrekord i juli måned, hvilket giver grund til optimisme fremadrettet, når man ser på hvordan vejret har været. Vi glæder os nu til at fejre Tivolis 180-års fødselsdag den 15. august samt til at afslutte sommersæsonen med bl.a. Tivolis Have- og Blomsterfestival. Herefter ser vi frem til årets Halloween og Jul i Tivoli - sæsoner som har et stort potentiale."

Forventninger til året

Aktivitetsniveauet og resultaterne har siden opjusteringen den 16. juni været i overensstemmelse med forventningerne på trods af den historisk rekordvåde sommer. Tivolis forventning er fortsat en omsætning i niveauet 1.150 mio. kr. samt et resultat før skat i niveauet 70-90 mio. kr.

Resultatet for perioden 1. januar - 30. juni 2023 er i hovedtræk:

  • En nettoomsætning på 416,0 mio. kr. mod 387,9 mio. kr. sidste år (+7%).
  • Et resultat før af- og nedskrivninger (EBITDA) på -16,0 mio. kr. mod 5,1 mio. kr. sidste år.
  • Et resultat før skat på -74,7 mio. kr. mod -55,8 mio. kr. sidste år.
  • Et besøgstal på 1.257.000 mod 1.199.000 sidste år (+5%).

Interview: Kontakt Tivolis pressechef Torben Plank, 22 23 74 40, [email protected]


Med venlig hilsen

Torben Plank
Head of Press, Communications & Press
Pressechef, Kommunikation & Presse

+45 22237440
[email protected]

Vesterbrogade 3, 1630 København V
www.tivoli.dk