Rekorderne regner ned

Rekorderne regner ned

Fredagsvejret står i skarp erindring - ikke mindst blandt indbyggere mellem Esbjerg og Vejle, som i dén grad fik indskærpet begrebet 'langvarig regn'. Det skete, da et bælte med regn fredag trak ind over Danmark og nærmest belejrede Syd- og Midtjylland fra morgen til aften.

Fredagens nedbør er nu kvalitetssikret og officielt godkendt hos DMI's klimatologer.

Det endelige tal for døgnnedbøren på målestationen Esbjerg Renseanlæg Vest blev 144,6 mm. Det er ny rekord for døgnnedbør i september siden målingernes start i 1874.

Den hidtidige septemberrekord på 132,7 mm blev sat i 1968.

Ser man på alle årets måneder, er det hele 13 år siden DMI målte en højere døgnnedbør end i fredags, nemlig i forbindelse med skybruddet i København i juli 2011.

I alt har vi siden 1874 kun fire gange overgået de 144,6 mm. Se faktaboksene nederst.

I gennemsnit faldt der over Danmark 16,2 mm fredag. Fanø kommune fik mest nedbør med et gennemsnit på 100,6 mm og mindst nedbør faldt i Ærø kommune med 0,6 mm i gennemsnit.

Til sammenligning er klimanormalen (gennemsnit for 1991-2020) for hele september måned 74,7 mm nedbør.

Bæltet med nedbør
Fredagens rekordregn faldt i forbindelse med en frontzone, der strakte sig fra Tyske Bugt i Nordsøen mod henholdsvis sydvest og nordøst - mod den sydvestlige del af Jylland.

På tværs af fronten, der var relativt smal, ændrede vinden retning meget markant. På frontens sydlige (varme) side blæste vinden fra sydvest, mens vinden på frontens nordlige (kolde) side blæste fra nordvest og nord.

Dette vindmønster har forstærket opstigningen i selve frontzonen og har intensiveret nedbøren betydeligt. Selvom fronten i sin helhed havde en langsom bevægelse mod øst, bevirkede forstærkning af frontzonen i Nordsøen, at der hele tiden kom nye 'forsyninger' af regn ind over Fanø-Esbjerg-området fra sydvest.

Desuden er der tegn på, at nedbøren blev lokalt intensiveret i overgangen fra hav til land langs frontens sydlige side - så de største nedbørmængder faldt nær kysten, men aftog indad i landet.

Skybrud i september sætter også rekord
Den voldsomme og langvarige regn ved Esbjerg fredag kastede også et enkelt skybrud af sig - dvs. over 15 mm nedbør på 30 minutter.

Medregnet fredagens hidsigprop har DMI registreret i alt syv skybrudsdage i september, hvilket er det højeste antal for denne måned siden 2011, hvor DMI begyndte at måle skybrud landsdækkende.

Årets nedbør løber i skrivende stund (30. september 2024 kl. 10) op i 760,4 mm, hvilket er mere end 1 mm over klimanormalen for hele året (759,1 mm)!

DMI har aldrig tidligere registreret så meget nedbør i årets første ni måneder, og det er faktisk 130 mm mere end samme periode sidste år, der med 976,7 mm blev det mest nedbørrige år, Danmark har oplevet, siden de landsdækkende målinger startede i 1874.

Om 2024 slår sidste års nedbørrekord, kan vi på ingen måde vide. Men hvis der falder den normale mængde nedbør de sidste tre måneder af året, så slår vi rekorden med få mm.

Ser vi på DMI's langtidsprognoser, så indikerer de, at der kan falde lidt over det normale i oktober, men under normalen i november og december. Holder det stik, ender vi lidt under rekorden. Uanset hvad, så er det næsten sikkert, at 2024 ender i top-10 over de mest nedbørrige år.

Fremtidens klima
Ganske vist ændrer klimaet sig fra år til år i retning af mere nedbør, men ændringerne er meget mindre end vejrets naturlige variation fra år til år.

Klimaforskningen forventer ikke en pludselig stigning i den gennemsnitlige årsnedbør til et nyt niveau eller en ny klimanormal.

Klimaforandringer er derfor sjældent udslagsgivende i de enkelte vejrhændelser, men de skubber hele tiden bag på det aktuelle vejr og hjælper med til at vi generelt ser flere rekorder - både hvad angår temperatur- og nedbørshændelser.

At vi har registreret adskillige våde år inden for det seneste årti, er således en kombination af tilfældige vejrmæssige variationer, der i nogen grad boostes af klimaforandringer.

Nationalt Center for Klimaforskning på DMI forventer, at Danmark i fremtiden får mere nedbør på årsbasis. Det skyldes, at vintrene bliver vådere, men til dels også vådere forår og efterår. Den samlede mængde sommernedbør forventes derimod at forblive uændret. Vi vil dog komme til at opleve flere kraftige nedbørshændelser og skybrud om sommeren.

Du kan blive klogere på fremtidens klima i Danmark ved at studere DMI's Klimaatlas på klimaatlas.dk.

Af Frans Rubek og Mikael Scharling, klimatologer, Sebastian Pelt, vejrforsker og Martin Olesen, klimaforsker