Smart kort afslører landsbyers potentiale og hvor vindmøller vil genere mindst

Tekst: Susanne Togeby, AAU Kommunikation og Public Affairs. Foto: Nis Ammitzbøll Søndergaard

Skal marken dækkes af solceller eller udstykkes til byggegrunde? Giver det bedst mening at anlægge et biogasanlæg eller en daginstitution i området? Et nyt kort, der samler offentligt tilgængelige informationer, kan ruste beslutningstagere bedre til at træffe den slags beslutninger. Systemet, som er udviklet af landinspektørstuderende, er i første omgang klar til brug i Vesthimmerlands Kommune.

Værktøjet har vist sig at være meget stærkt. Vi kan kortlægge, hvor det er mest sandsynligt, at landsbyer vil overleve eller dø.

August Sawman Nygaard, landinspektørstuderende AAU

Værktøjet samler et områdes ressourcer og svagheder i et kort. Her er informationer om blandt andet huspriser, tvangsauktioner, job, internet, trafik, læger, skoler, butikker og kulturtilbud, risiko for oversvømmelse og lugtgener eller chance for god udsigt. Kort sagt viser kortet, hvor der er lækkert at bo eller mindre fedt at slå sig ned.

Herover er et eksempel på, hvordan kortet kan se ud med tilfældigt valgte kriterier. Det er altså ikke et konkret billede af landsbyernes levedygtighed i det specifikke område. Landsbyer med den højeste sandsynlighed for at overleve, er indtegnet med grønt. De lyse områder kunne være velegnede steder at anlægge fx en vindmøllepark.

August Sawman Nygaard er en af de fire landinspektørstuderende, der har været med til at udvikle systemet. Han forklarer:

"Det værktøj, vi har udviklet, har vist sig at være meget stærkt til landsbyplanlægning. Vi kan kortlægge, hvor det er mest sandsynligt, at landsbyer vil overleve, eller hvilke landsbyer der sandsynligvis vil dø. Det skaber et supergodt afsæt for en saglig og konstruktiv diskussion for beslutningstagerne. "

Placering af vindmøller og solcelleparker

Kortet afslører altså, hvor der er vækst eller potentiale for vækst, og hvor det er mere sandsynligt, at en landsby vil uddø. Derfor kan systemet også bruges til at afveje, hvor det vil være bedst at placere fx biogasanlæg, vindmøller, solcentre eller naturgenopretning ud fra analysen af, hvor det er til mindst gene, for de landsbyer, som er i vækst.

Værktøjet er designet til at hjælpe kommunerne med at prioritere deres indsats. Derfor er der også en risiko for, at kommunerne kan komme til at nedprioritere områder med mindre potentiale. Det kan føre til en negativ spiral: ingen ønsker at købe bolig i et område, som har begrænsede muligheder. På den positive side kan værktøjet øge gennemsigtigheden omkring landsbyudvikling og give borgerne bedre forståelse for grundlaget bag beslutningerne.

Kortet bygger på 12 analyser af data fra offentlige kilder som Danmarks Statistik, GeoDanmark og rejseplanen. Det er kommunerne, der skal bestemme vægtningen af de 12 parametre, altså om det fx er gode jobmuligheder, indkøbsmuligheder eller flot udsigt, der skal veje tungest.

1. Befolkningsændring: Positiv, stagneret eller negativ befolkningsændring.
2. Attraktive boliger: Hyppighed af salg, hyppighed af tvangsauktion, reelle salgspriser, ejendomsvurdering.
3. Koncentration af beskæftigelse: Koncentration af erhverv.
4. Afstand til butikker: Afstand til dagligvarer og butikker.
5. Nærhed til offentlig service: Nærhed til skole, nærhed til daginstitutioner, nærhed til læge.
6. Nærhed til natur: Nærhed til diverse naturtemaer.
7. Trafikal- og digital infrastruktur: Mobildatadækningskort, mulighed for fibernet, afstand til større veje, mulighed for offentlig transport.
8. Social sammenhængskraft: Koncentration af forsamlingshuse, koncentration af idræt og foreningsliv, koncentration af biblioteker.
9. Kulturmiljø: Koncentration af bevaringsværdigheder og fredninger, nærhed til kulturinstitutioner.
10. Klima- og landskabsforhold: Områder med kuperet terræn, kortlægning af fare for oversvømmelse, kystnærhedszonen.
11. Estimerede lugtemissioner: Estimeret lugtemissioner.
12. Udsigtsværdi: Synlighed af skov, synlighed af sø, synlighed af kyst.

Landinspektører bruger geografiske systemer og analyse af data for bæredygtige beslutninger

De fire studerende fra landinspektøruddannelsen, som foruden August Sawman Nygaard tæller Tobias Fauerhøj Knudsen, Nis Ammitzbøll Søndergaard og Nicklas Nordhaug, udviklede kortet på deres 4. semester. Studielektor Jan Kloster Staunstrup, som var vejleder for de studerende, mener, at landinspektører spiller en uhyre vigtig rolle i skabe mere bæredygtige planer og beslutninger for vores landområder. Han siger:

"På landinspektøruddannelsen 4. semester arbejde vi med planlægning af det åbne land med brug af bl.a. geografiske informationssystemer og ejendomsdata. Dette projekt viser med tydelighed, hvorledes sådanne kompetencer kan bidrage til den nødvendige omstilling af arealanvendelsen i det åbne land med et sigte på øget bæredygtighed."

Projektet har titlen, "Levedygtighedsgrad og Landsbydynamikker - Et rumligt beslutningsstøttesystem til udpegning af omdannelseslandsbyer". Det vandt Esri Young Scholar Award 2024 for ekspertise, innovation og kreativitet i brugen af geografiske informationsteknologier til at løse virkelige udfordringer.

Er du nysgerrig på uddannelsen?

August Sawman Nygaard, Tobias Fauerhøj Knudsen, Nis Ammitzbøll Søndergaard og Nicklas Nordhaug læser uddannelsen Landinspektørvidenskab.

Kontakt