Lollands Bank A/S

06/30/2023 | Press release | Distributed by Public on 06/30/2023 00:20

Sommertips 2023

Offentliggjort den 30. juni 2023af lollands bank

Sommeren er over os og ferien står for mange lige for døren. Den bliver forhåbentligt fyldt med gode oplevelser. Vi har herunder samlet en række nyttige sommertips til dig.

Sommertip nr. 1:
Husk at euro kan hæves i pengeautomaterne ved vores filialer eller i alle KONTANTEN-penge-automater.

Sommertip nr. 2:
Uanset hvor sommerferien går hen, så er det altid en god ide at have to betalingskort med på rejsen, da det giver større fleksibilitet, hvis du mister det ene kort eller kortet bliver afvist. Med 2 betalingskort får du tryghed og en større daglig forbrugsgrænse. Har du endnu ikke 2 betalingskort, så kontakt din rådgiver eller ring til os på 5492 1133.

Sommertip nr. 3:
Betal med lokal valuta. Det er ofte dyrere at betale med dansk valuta på butikkers og restauranters betalingsterminal i udlandet fremfor at vælge den lokale valuta.

Sommertip nr. 4:
Hvis du har behov for kontant valuta, så er vi klar til at hjælpe. Du kan bestille amerikanske dollars, engelske pund, svenske eller norske kroner. Leveringstiden på valuta er 10 bankdage. Valuta bestilles fra nedenstående link:
https://www.lollandsbank.dk/bestilvaluta/

Sommertip nr. 5:
Skal du på sommerferie, så er en rejseforsikring den vigtigste del af feriebagagen. Hvis du endnu ikke har styr på din rejseforsikring, inden du skal ud at rejse, så er vi klar til at hjælpe dig. Ring til os på 5492 1133, hvis du vil vide mere om rejseforsikringer.

Sommertip nr. 6:
Skal du have bilen med til udlandet i ferien, så skal du huske Rødt Kort-appen. Er din bil kaskoforsikret, indeholder forsikringen redningshjælp i udlandet i form af Rødt Kort-ordningen.

SOS Internationals app Rødt Kort er et nyttigt redskab og den kan først og fremmest sikre hurtig og nem hjælp, hvis uheldet er ude. Du kan fx tilkalde vejhjælp med præcis GPS-lokation.

Rødt Kort-appen kan downloades i App Store og i Google Play.

Sommertip nr. 7:
Er uheldet ude og dit betalingskort skal spærres, så kan du kontakte Nets døgnet rundt på telefon 44 89 29 29. I bankens åbningstid kan du ringe til os på 5492 1133.

Vi ønsker dig en rigtig god sommer.