04/29/2024 | Press release | Distributed by Public on 04/29/2024 01:16
En gang om året beder DI Midt Vest deres 1.300 medlemmer her i Midt- og Vestjylland om at indstille deres bedste lærlinge. I år kommer årets lærling i Midt- og Vestjylland fra Bjarne Thomsens Tømrer- og Snedkerfirma Aps i Vinderup. Han er lette, hedder Arturs Silders og blev udvalgt blandt 17 indstillede lærlinge.
I alt har virksomhederne i Midt Vest indstillet 17 lærlinge, som de mener har udmærket sig inden for de kriterier, der er opstillet. Prisen gives til en elev eller lærling, som udmærker sig fagligt og kollegialt. Det kan for eksempel være begrundet i, at eleven eller lærlingen er flittig, hjælpsom, energisk, opfindsom og "en god kammerat". Det kan også være at der er ydet en særlig faglig eller social indsats, der er et godt eksempel fra andre.
De 17 indstillede lærlinge kommer fra alle brancher og alle typer virksomheder. Artur Silders tog til Danmark for 4 år siden for at skabe sig en fremtid her. Det har han arbejdet målrettet på siden.
Marianne Thomasen fra Bjarne Thomsen Tømrer og Snedkerfirma udtaler.
Pressen er inviteret til overrækkelsen:
Tirsdag den 30. april kl. 16.30 overrækker Bo Knudsen et diplom og et ur til Arturs Silders på virksomhedens adresse i Vinderup. Medarbejderne og pressen er inviteret til fejringen, hvor viceborgmester Torben Gudiksen og afdelingsleder på tømrerlinjen på Skive Tekniske Skole, Thomas Bach Andersen også deltager.