Ministry of Children and Social Affairs of Denmark

10/01/2024 | Press release | Distributed by Public on 10/01/2024 03:56

DIA afslutter sit arbejde med international adoption

DIA afslutter sit arbejde med international adoption

01-10-2024

Det adoptionsformidlende arbejde overdrages fra DIA til Ankestyrelsen.

Den adoptionsformidlende organisation DIA har orienteret Social- og Boligministeriet om, at DIA snarest og senest med udgangen af oktober måned vil overdrage sine opgaver som adoptionsformidlende virksomhed.

DIA har oplyst, at DIA nu vil kontakte Ankestyrelsen for at påbegynde overdragelsen af opgaverne.

Derfor sætter ministeriet nu også gang i arbejdet med at muliggøre en overdragelse af opgaverne til Ankestyrelsen. Det vil ske hurtigst muligt.

Ansøgere på DIA's venteliste vil inden for de næste dage blive kontaktet af Ankestyrelsen.

Ankestyrelsen vil, når de har relevant information, lægge det på styrelsens hjemmeside til de ventende adoptionsansøgere og adopterede i Danmark.

Pressekontant

Social- og Boligministeriets pressetelefon, tlf.: 4185 1360 (modtager ikke sms).