Ministry of Education of Denmark

07/05/2024 | News release | Distributed by Public on 07/05/2024 23:10

Studenters karakterer fra grundskolen har betydning for deres valg af videregående uddannelse

Når studenter med lave karakterer fra grundskolen står med en studentereksamen fra en treårig uddannelse i hånden og skal vælge videregående uddannelse, vælger størstedelen en professionsbachelor, erhvervsuddannelse eller kort videre gående uddannelse, mens studenter med høje karakter fra grundskolen søger mod lange videregående uddannelser. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

I dag vælger næsten tre fjerdedele af alle afgangselever fra grundskolen en gymnasial uddannelse. Andelen har været stigende de seneste 20 år og har længe ligget stabilt højt.

En motorvej til gymnasiet

Tallene viser, at cirka 39 procent af elever, der begyndte på en gymnasial uddannelse med et gennemsnit på under 6,0 i de lovbundne prøver fra 9. klasse, fem år efter deres studentereksamen er begyndt på en professionsbachelor. 45 procent af de elever, der begyndte med et gennemsnit under 6,0, er enten begyndt på en erhvervsuddannelse, en kort videregående uddannelse eller er ikke fortsat på en uddannelse, mens 15 procent er begyndt på en lang videregående uddannelse.

For elever, der begyndte på en gymnasial uddannelse med et gennemsnit på mindst 9,0 i de lovbundne prøver fra 9. klasse vælger 69 procent en lang videregående uddannelse efter gymnasiet, 20 procent vælger en professionsbachelor, mens få vælger en erhvervsuddannelse, kort videregående uddannelse eller er ikke fortsat på en uddannelse.

"Jeg tror mange forældre bliver overraskede, når deres børn starter på gymnasiet. Der er virkelig sket noget de sidste 30 år. På den ene side forventer vi fortsat et højt fagligt niveau, der kan gøre studenterne klar til at starte på blandt andet universitetet. På den anden side starter det store flertal af en ungdomsgeneration på gymnasiet. Dette store faglige spænd kan godt skabe udfordringer i klasselokalet. Regeringen arbejder på en reform af ungdomsuddannelserne, der skal give nye muligheder for de unge, der i dag ikke har fået de højeste karakterer med fra folkeskolen. Og som samtidig sikrer et højt niveau for de bogligt dygtigste", siger børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye.

Figur 2 Status 5 år efter fuldført 3-årig gymnasial uddannelse for elever med et gennemsnit på under på hhv. under 6,0 og over 9,0 i de lovbundne prøver fra 9. klasse, fuldførte fra 2017

Anm.: Opgørelsen er baseret på elevers seneste uddannelsesstatus og er opgjort den 30. september 2022. 'Lang videregående uddannelse' indeholder både akademiske bacheloruddannelser og kandidatuddannelser. Opgørelsen omfatter kun elever der har aflagt alle de lovbundne prøver, hvilket betyder, at elever med manglede karakteroplysninger ikke indgår i opgørelsen. Andelene er afrundet til nærmeste decimal, og summerer nødvendigvis ikke til 100. Der 6.196 elever i gruppen med under 6,0 i gennemsnit og 14.621 i gruppen med over 9,0 i gennemsnit. Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet.

Elever skal i dag have et karaktergennemsnit på mindst 5 i de afsluttende standpunktskarakterer og i de lovbundne prøver ved grundskolens afslutning for at blive optaget på en 3-årig gymnasial uddannelse.

Adgang til de gymnasiale uddannelser

Med gymnasiereformen fra 2016 blev der indført skærpede adgangskrav til landets gymnasier for at sikre, at de unge, der blev optaget på gymnasierne, havde de rette forudsætninger og fik tilstrækkeligt fagligt udbytte af en gymnasial uddannelse.

Samtidig blev det besluttet, at der skulle gælde en række undtagelser, og at elever skulle have mulighed for at blive optaget ud fra en helhedsvurdering på baggrund af en centralt stillet optagelsesprøve -og samtale.