Danish Agency for Digitisation

11/13/2024 | Press release | Distributed by Public on 11/13/2024 05:57

Ny hvidbog: Sådan bruges AI-assistenter ansvarligt

Ny hvidbog: Sådan bruges AI-assistenter ansvarligt

13-11-2024
Kunstig intelligens

I dag offentliggøres en hvidbog, der skal hjælpe virksomheder og offentlige myndigheder med at komme godt i gang med at bruge AI-assistenter, fx chatbots.

Hvidbog

Hvidbogen er ikke en facitliste. Det er et kompas, der kan guide organisationer gennem vigtige overvejelser: Hvilken effekt er målet? Hvordan kommer kvaliteten i højsædet? Hvordan kan risici håndteres? Hvilke juridiske overvejelser bør med?

Hvidbogen er udarbejdet i samarbejde mellem en række private og offentlige virksomheder og organisationer bl.a. DI Digital, Netcompany, Kammeradvokaten, Microsoft, Dubex, Digitaliseringsstyrelsen, Erhvervsstyrelsen, ATP, KOMBIT, PFA, Topdanmark med flere.

- AI-assistenter og andre løsninger, der bygger på kunstig intelligens, rummer et stort potentiale for at hjælpe med at løse vores opgaver bedre og klogere. Men det er stadig nyt. Denne hvidbog er en guide til, hvordan man kan komme godt i gang og hvad, man skal være særligt opmærksom på, når man udvikler og anvender AI-assistenter. Jeg håber, at det kan hjælpe organisationer til at tage springet og dermed skubbe på udviklingen af gode og sikre AI-løsninger, siger Tanja Franck, Direktør i Digitaliseringsstyrelsen.

Find hvidbogen her www.di.dk/ai/hvidbog