Ministry of the Interior and Housing of Denmark

07/01/2024 | Press release | Distributed by Public on 07/01/2024 02:34

Fra i dag kan flere kræftpatienter få tilskud til tandpleje

Fra i dag kan flere kræftpatienter få tilskud til tandpleje

01-07-2024

Fra den 1. juli 2024 kan flere patienter, der får tandproblemer som følge af deres sygdom, få tilskud til tandpleje. Et enigt Folketing har bakket op om regeringens forslag, der også vil gøre det mere enkelt for patienterne at søge om tilskud.

Flere patienter oplever tandproblemer som følge af deres sygdom eller behandling. Det gælder fx for en lang række kræftpatienter, som efter endt behandlingsforløb kan stå tilbage med alvorlige tandproblemer og store tandlægeregninger.

Fra og med i dag gør en ny lov det muligt for en række nye patientgrupper at søge om tilskud til tandpleje.

Det sker på baggrund af en politisk aftale, som i januar blev indgået af regeringen og alle Folketingets partier og som primo juni blev vedtaget af Folketinget i enstemmighed.

Indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde siger:

Mange kræftpatienter får alvorlige tandskader som følge af deres behandling, og de kan have svært ved at betale de ofte meget store tandlægeregninger. De får nu mulighed for at få økonomisk hjælp til tandpleje. Og samtidig med at vi udvider ordningen med flere grupper af patienter, bliver den forenklet, så mange patienter ikke længere skal dokumentere, at deres tandproblemer skyldes deres sygdom eller behandling. Dermed kommer de nye regler til at gøre en positiv forskel for kræftpatienter og andre patientgrupper.