11/08/2024 | News release | Distributed by Public on 11/08/2024 05:25
Den grønne omstilling er en fælles opgave for hele samfundet og også arbejdsmarkedets parter.
Men hvis vi skal i mål med den grønne omstilling, skal vi sikre, at lønmodtagerne får økonomisk tryghed og stærke jobmuligheder.
Derfor har FH fremlagt 12 konkrete forslag til politikerne for en mere retfærdig grøn omstilling.
Det har fået Peter Bøgh Kjærulf til tasterne her i Altinget, hvor han efterspørger flere forslag fra fagbevægelsen, hvor lønmodtagerne selv bidrager til festen og "gør vores pligt", blandt andet i forhold til efteruddannelse og muligheder i kommende overenskomstforhandlinger.
eter Bøgh Kjærulff har selvfølgelig fuldstændig ret. Lønmodtagerne og deres organisationer skal også løfte den grønne omstilling - så her er et par eksempler på, hvad vi allerede gør.
Fagbevægelsen arbejder ihærdigt for, at lønmodtagerne kan få stærke grønne kompetencer på tværs af brancher.
Der skal være gode økonomiske støttemuligheder og relevante kurser inden for alle fagområder og både vores arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) og øvrige efteruddannelsestilbud, eksempelvis akademi- eller diplomuddannelser.
Både fagbevægelsen, arbejdsgivere og politikere skal her løfte vores ansvar.
Netop fordi fagforeninger og arbejdsgivere i vores fælles udvalg har ansvaret for udviklingen af vores erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelser, kan vi sikre, at vores uddannelsestilbud følger med tiden og understøtter den grønne omstilling. Men selvfølgelig er vi langt fra i mål endnu.
Der er dog sket meget i alle brancher, og det betyder blandt andet, at cirka 10.000 mekanikere siden 2020 har kunnet deltage i grønne AMU-kurser og lært om sikkerhed og reparationer af el- og hybridbiler.
Der er udviklet nye grønne kurser, hvor medarbejdere kan blive aktive medspillere på egen arbejdsplads og lærer at spotte grønne muligheder i egen virksomhed og jobfunktion.
Brancherne har i en årrække lavet analyser og kritisk gennemgået uddannelsernes faglige mål, så der eksempelvis nu findes kurser, der klæder HK'ere på til at arbejde med de nye klimaregnskaber, og at man på andre fagområder lærer om ressourcespild, nye materialer, energiforbrug, osv.
Det har parterne og regeringen også prioriteret store puljebeløb til i mange år.
Arbejdsmarkedets parter udvikler vores efteruddannelsestilbud i maskinrummet, og det er derfor ikke altid synligt. Men det er en helt afgørende omstilling af vores efter- og videreuddannelsestilbud særligt til ufaglærte og faglærte.
Forberedelser til de private overenskomstforhandlinger (OK25) er i gang. Netop nu holdes der stormøder og konferencer med tillidsrepræsentanter og medlemmer i hele Danmark, som diskuterer krav og input fra arbejdspladserne.
Her fylder efteruddannelse meget - ligesom lønkroner, bedre arbejdsmiljø, fleksibilitet og meget mere.
Som de fleste der følger den danske arbejdsmarkedspolitik ved, er det ikke FH's rolle som hovedorganisation at offentliggøre store forkromede overenskomstudspil for de enkelte fag og områder.
Ligesom sådanne udspil nok også har størst chance for at virke, hvis det fremlægges ved overenskomstbordene og i tæt dialogen med arbejdsgiverne.
Derimod kan vi stolt fremhæve, at parterne allerede ved OK20 og OK21 skabte grønne resultater i virksomheder og organisationer ved at sætte medarbejderdrevet omstilling, grønne kompetencer og grøn videre- og efteruddannelse på dagsordenen i samarbejds- og MED-udvalg.
Som et led i disse resultater er der eksempelvis på det kommunale område lavet denne opsamling af gode grønne cases drevet af medarbejderne.
I seneste private overenskomstrunde, og på tværs af de fleste store overenskomstområder, blev der aftalt blandt andet ret til højere løn under efteruddannelse og nye uddannelsesrepræsentanter.
Januar 2021
Januar 2024
Juli 2024
Det betyder, at mange arbejdspladser nu ikke bare vælger en TR eller AMR, men også en kollega, som er 'uddannelseseksperten' på arbejdspladsen, og som kan understøtte flere kolleger i grøn efteruddannelse.
Peter Bøgh Kjærulf løber egentligt en åben dør ind. Fagbevægelsen nedsatte forrige år også et Lønmodtagernes Klimapanel, som foreslog en række tiltag ud til de enkelte arbejdspladser, herunder også at formalisere rollen som bæredygtighedsrepræsentant.
FH er dybt engageret i den grønne omstilling og med de nyeste 12 forslag vi nu lancerer, vil vi blandt at sikre den rette arbejdskraft til den grønne omstilling og et grønt sikkerhedsnet, der skal skabe den afgørende tryghed i omstillingen.
I sidste ende handler det jo om at komme i mål med den grønne omstilling.
Fart på den grønne omstilling med tryghed og jobs til lønmodtagerne
Januar 2021
Januar 2024
Juli 2024