Government of Greenland

11/04/2024 | Press release | Distributed by Public on 11/04/2024 11:51

Andel del af rundbordsdialog om lovgivningsmæssige reguleringsmuligheder inden for forskning

Naalakkersuisoq for Selvstændighed og Udenrigsanliggender Vivian Motzfeldt inviterer forskningsaktører i Grønland til anden del af rundbordsdialogen om lovgivningsmæssige reguleringsmuligheder for forskning i Grønland den 5. og 6. november 2024.

Grønlandske forskningsaktører inviteres til en ny runde af rundbordsdialogen hvor første runde blev gennemført i sommer. Der vil være 30-35 deltagere ved rundbordsdialogen, som skal foregå i Lille Sal i Katuaq.

Emnerne som skal drøftes på denne rundbordsdialog, vil være nationale etiske retningslinjer inden for forskning og internationale forskningsaktører i Grønland.
I Grønlands nationale forskningsstrategi 2022-2030 ("Forskning - Vejen til fremdrift") er det en målsætning at der skal udarbejdes nationale etiske retningslinjer inden for forskning i Grønland.

Der skal drøftes internationale forskningsaktører i Grønland og der skal skabes en dialog om hvordan rammerne for forskning kan forbedres, så landet blandt andet kan få bedre gavn af den internationale forskning der foregår i landet.

De to dele af rundbordsdialogen denne uge vil være en del af det fremtidige flerårige arbejde, der skal sikre at der skal udarbejdes et lovgivningsmæssigt reguleringsgrundlag for forskning i Grønland.
Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt ser frem til at høre hvad forskningsaktørerne i landet har af meninger, holdninger og erfaringer heraf.

Naalakkersuisoq Vivian Motzfeldt udtaler: "Udfaldet af første del af rundbordsdialogen har afgivet en masse gode pejlemærker ift. hvad det grønlandske forskningsmiljø har af holdninger og meninger for hvad der kan forbedres på området. Nu kan vi med de her to emner gå endnu dybere ned i hvad vi som samfund kan få af udbytte. Der skal sættes et større fokus på at forskning i Grønland skal være til gavn for os her i landet, herunder til gavn for vores egen forskningssektor".