Danish Agency for Digitisation

10/04/2024 | Press release | Distributed by Public on 10/03/2024 08:30

Forbrugere: Virksomhederne skal have styr på data

Forbrugere: Virksomhederne skal have styr på data

04-10-2024

Ny undersøgelse viser, at danske forbrugere har et kritisk øje til virksomheders brug af data. De både fravælger nogle tjenester og er parat til at betale for, at der indsamles mindre data om dem, siger de.

Danskerne går op i, hvordan virksomheder anvender deres data. En ny undersøgelse blandt næsten 4.000 borgere viser, at danske forbrugere bekymrer sig for, hvor deres data ender. Mange er endda villige til at betale for, at der indsamles mindre information om dem, når de fx bruger hjemmesider og apps.

Virksomhederne skal være tydelige

Størstedelen af befolkningen er helt, eller delvis, enige i, at virksomheden tydeligt skal gøre danskerne opmærksomme på, hvis der tjenes penge på deres data.


Undersøgelsen er lavet af Digitaliseringsstyrelsen og Danmarks Statistik med besvarelser fra 3.937 repræsentativt udvalgte personer i den danske befolkning mellem 15-89 år.

Resultaterne tyder på, at virksomhedernes datahåndtering ikke kun handler om at overholde lovgivning, men også om at vinde kundernes tillid ved at vise og oplyse om, at deres data anvendes på en etisk og ansvarlig måde.

- Jeg hæfter mig ved, at 63% siger, at de fravælger tjenester eller hjemmesider, hvis de er bekymret for databrugen. For virksomheder, der lever af digitale tjenester, tænker jeg, at det er vigtig viden at have., siger vicedirektør i Digitaliseringsstyrelsen Mette Lindstrøm Lage

Næsten 2 ud af 3 har fravalgt ting online

Hovedpointer fra undersøgelsen:

• Over halvdelen af danskerne (63 pct.) har fravalgt tjenester eller hjemmesider, fordi de var bekymrede for virksomhedens brug af deres data.

• 3 ud af 10 danskere (34 pct.) er villige til at betale for en tjeneste el-ler produkt, hvis det betyder, at virksomheden indsamler mindre information om dem.

• 8 ud af 10 danskere (79 pct.) er enten helt eller delvis enige i, at det er vigtigt for dem, at virksomheden tydeligt fortæller dem, hvis de tjener penge på at indsamle og bruge personlige data om dem, fx ved målrettede annoncer eller anbefalinger.